Eriks spaghetti carbonara
Erik lader pancettaen afgive fedt på en tør pande og vender spaghettien med æggeblommer, Pecorino Romano og Parmigiano Reggiano. Groftkværnet sort peber og lidt frisk hvidløg til sidst giver retten sit særpræg.
Portioner: 4

Nyt afsnit kommer 23. november 2026 kl. 17.00
Ingredienser
- ca. 500 g tørret spaghetti
- 80 g pancetta
- 6 æggeblommer
- 30 g Pecorino Romano
- 30 g Parmigiano Reggiano
- 3 fed hvidløg
- 1 spsk. groftkværnet sort peber
- 2 liter vand til kogning af pastaen
- 3 tsk. keltisk salt
- 1 tsk. ekstra jomfruolivenolie til servering (valgfrit)
Sådan gør du
- Bring vandet i kog med det keltiske salt. Skær pancettaen i tern og kom dem på en tør pande. Begynd ved høj varme og skru derefter ned, så fedtet smelter, og kødet får lidt farve uden at blive sprødt. Rist noget af peberet kort i fedtet.
- Kog spaghettien al dente. Tag 2 dl af kogevandet fra, inden du hælder pastaen i et dørslag. Riv begge oste fint og gem lidt af hver til servering.
- Riv to fed hvidløg fint og rør dem sammen med æggeblommerne og osten. Pisk varmt pastavand i lidt ad gangen, begynd med ½ dl, til blandingen er glat.
- Gem et par stykker pancetta til servering. Kog panden af med en sjat af pastavandet og vend spaghettien i. Tag panden af varmen og lad den køle af i cirka to minutter.
- Vend ægge- og osteblandingen i ad flere omgange under omrøring. Tilsæt om nødvendigt mere pastavand, indtil saucen dækker spaghettien. Riv det sidste fed hvidløg fint og smag til med det.
- Servér straks med den gemte pancetta, de to oste og resten af peberet. Dryp eventuelt lidt olivenolie over.